Om Gallo Huset
Alle er velkomne i åbningstiden: Mandag til Fredag kl. 10.30-16.30.
Vision
At Gallo Huset kan være med til at nedbryde fordomme omkring psyksik sygdom. Gallo Huset arbejder for at fremme åbenhed og viden om psykiatri. Vi mener, at samfundet har brug for en ændret holdning til psykiatribrugere, og at mange psykiatribrugere har brug for en ændret holdning til, hvad de kan gøre for samfundet.
Formål
Gallo's idegrundlag er "Hjælp til selvhjælp". Medarbejderne får en arbejdsdag, der ikke blot giver struktur, men også indeholder opgaver, der bliver til spændende udfordringer. Den flade struktur fremmer empowerment og recoveryprocessen hos den enkelte medarbejder - hjælp til selvhjælp.
Vi vil:
- Fremme åbenhed og viden om psykiske sygdomme
- Vise at mennesket er mere end sin sygdom, sine problemer og konflikter
- Drive en økologisk café
- Have fokus på det raske - ressourcerne og de stærke sider i det enkelte menneske
- Ansætte medarbejdere med egne erfaringer fra psykiatrien
- Tilbyde bøger til læsning og køb: psykiatrifagligt og Gallo Forlagets udgivelser
- Tilbyde lokaler til Gallo Kriserådgivning mandag til fredag 18:00 til 22:00
- Undgå alt som hæmmer kreativitet og aktivitet, såsom overflødige hierarkier og bureaukrati.
Gallo Husets værdigrundlag
Medarbejdernes interne værdier
- Vi er som udgangspunkt altid imødekommende overfor hinanden
- Vi er hjælpsomme overfor hinanden
- Vi fokuserer på den enkeltes ressourcer frem for begrænsninger
- Vi tager et fælles ansvar for de daglige gøremål
- Vi er forandringsorienterede
- Vi har ret til /ansvar for at passe på os selv – sige til og fra
- Vi ser engagement som en forudsætning for at arbejde i Gallo Huset
- Vi vægter demokrati og medbestemmelse
Medarbejdernes værdier overfor besøgende og samarbejdspartere
- Vi er i princippet åbne overfor alle henvendelser
- Vi er som udgangspunkt altid imødekommende
- Vi er servicemindede
- Vi er hjælpsomme
- Vi har ret til/ansvar for at passe på os selv
- Som udgangspunkt skal vores arbejde udadtil appellere bredt, have informationsværdi og/eller nedbryde fordomme
- Gallo Huset arbejder uafhængigt af religiøse og politiske interesser
Arbejdspladsen
Gallo Huset er en demokratisk arbejdsplads. Vi har én leder og ca. 18-20 medarbejdere. Medarbejderne har alle haft eller har psykiske problemer. Ved medarbejdermøderne har alle én stemme, og eventuel uenighed afgøres ved simpelt stemmeflertal. De fleste medarbejdere er i skånejobs i Gallo Huset. Medarbejderne er til rådighed for husets kunder i alle spørgsmål vedrørende husets aktiviteter.
Senest opdateret (Tirsdag, 10 April 2012 09:25)
Om Gallo Huset
