Peer-Netværket Danmark

Peer-Netværket Danmark holder til i Gallo Husets lokaler.

Peer-Netværket Danmark er en medlemsorganisation, der udbreder og kvalificerer det peer-faglige arbejde i Danmark.

Peer to peer er en metode, som efterhånden har eksisteret nogle år inden for psykiatrien i dansk kontekst. Alligevel er peer-faglige medarbejdere en relativ nyetableret faggruppe, der med deres erfaringer i at komme sig fra psykisk lidelse, støtter og hjælper andre i deres recovery proces og er levende eksempler på, at det er muligt at vende tilbage til en meningsfuld hverdag. Et arbejde, som har vist sig at være meget effektivt i de eksisterende kommunale og regionale psykiatriske indsatser.

I Peer-Netværket tilbyder vi

  • skræddersyede ydelser der klæder arbejdspladser på til at ansætte peers i deres tilbud for at optimere de recoveryorienterede indsatser.
  • Netværksmøder, sparring og rådgivning til medlemmer der giver faglig og kollegial opkvalificering på tværs af arbejdspladser og opgaver.
  • Vi formidler viden, bygger bro mellem medlemmer og interessenter – og skaber lokale og nationale netværk.


Se mere på: peernet.dk, her finder du bl.a.

  • En vidensbank, hvor vi har samlet viden og erfaring med ansættelser, peerfaglighed og meget mere.
  • Oversigt over udbudte foredrag, kurser og uddannelse.
  • Du kan også her oprette dig som medlem og få glæde af vores mange tilbud.