Vi søger løbende ansatte til job i løntilskud, så kontakt os for at høre nærmere. Jobs indebærer oftest praktiske opgaver med rengøring, klargøring og eventuelt arbejde som barista i vores kaffebar.
Er du interesseret i at være frivillig i Gallo Huset og f.eks. få ansvaret for en aktivitet i huset, så kontakt gallohuset@gmail.com for at høre nærmere.
Job som morgenåbner
Vi søger nu en eller flere morgenåbnere, der har lyst til at åbne Gallo Huset og kaffebaren og give både medarbejdere og gæster en god start på dagen.
Som morgenåbner kan du bl.a. hjælpe med:
- Åbning af huset og kaffebaren
- Klargøring af kaffebaren og de fælles ramme
- Bage boller og anrette kager
- At bidrage til en rolig og imødekommende stemning om morgenen
Opgaven foregår i et roligt tempo og i trygge og overskuelige rammer, og indsatsen kan tilpasses dine muligheder.
Vi har stor erfaring med frivilligt arbejde og sørger for en god og grundig introduktion.
Det skal du kunne varetage for at søge stillingen hos os:
• Møde senest kl. 8.15 på de aftalte dage
• Kunne møde fast minimum én gang om ugen
• Kunne varetage minimum 1,5 times arbejde, inklusive pause
• Kunne tage ansvar for at åbne huset og gøre klar til caféen
• Deltage i morgenmøde kl. 9.00
• Have lyst til at skabe en rolig og imødekommende stemning
• Kunne samarbejde med medarbejdere og andre
• Kunne arbejde selvstændigt på sigt, efter oplæring
• Kunne løfte stole og færdes på trapper som en del af de praktiske opgaver
Stillingen indebærer ikke baristaopgaver eller krav om caféerfaring – opgaven handler primært om åbning og klargøring. Vi sørger for oplæring og støtte.
Vi kan tilbyde:
• Et inkluderende fællesskab med plads til forskellighed
• Fleksible rammer og klare aftaler
• God introduktion og støtte
• Venlige kollegaer og interne sociale arrangementer
• En meningsfuld rolle med synlig betydning for andre
Løntilskud
Hvis du er førtidspensionist, er denne stilling også en mulighed som løntilskudsjob.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder hos os.
